|
|
Farvemættet lysrigdom
I Hanne Mailands lyse og poetiske billeder finder man lidt af den samme atmosfære som hos post- impressionisterne. Det er især Pierre Bonnard, der har været inspirationskilde for Hanne Mailand. Men samtidig er Hanne Mailand en meget selvstændigt arbejdende kunstner. Man fornemmer i høj grad hvordan hun er gået i dybden med sine værker. Hendes billeder er så gennemarbejdede, at det er sjældent man finder en større farvemæthed og lysrigdom. Sit tema finder Hanne Mailand i naturen, men også hendes børn har siddet model for hende. Men ofte glider det tematiske helt i baggrunden til fordel for det koloristiske, der er så enestående vel komponeret. Denne lysfylde giver et spil på billedfladen, som er ganske vidunderligt. Det er meget lyriske billeder som man straks fatter sympati for. Både hendes små farvekridttegninger og hendes oliebilleder bærer præg af skitsens spontanitet og friskhed, så man føler næsten, at billederne er skabt på stedet.
- Bente Scavenius, Frederiksborg Amts Avis
Koloristisk balance
Fra Akademitidens mørke og tunge palet også påvirket af et sommerophold på Kokoschkas Akademi i Salzburg over lysende, lette bornholmske skildringer oftest med små oliekridttegninger som et arbejdsmæssigt mellemled til den modne kunstners erfaringsopsamling. Til en rendyrkelse af den koloristiske balance, hvor heftige strøg, langt stærkere end det motivmæssige afsæt strukturerer billedets formelle karakter. I de seneste års arbejde viser hun en styrke og selvstændig bearbejdning, der markerer hende som en betydelig kolorist og en intens skildrer af et landskab placeret midt mellem virkeligheden og det store rum for tanken.
- Lars Kærulf Møller, Museumsdirektør, Bornholms Kunstmuseum 2000
Den abstrakte farvefylde er en fryd
Hanne Mailand viser i en række oliemalerier og især i de dejlige arbejder i oliekridt, at modet er vokset. Hun går lige ind i farven, når det drejer sig om skildringen af en klippeformation og en fjeldside i aftenrøden. Hun boltrer sig i spæd vårgrønt, syngende gult og knaldende rødt. Den abstrakte farvefylde er en fryd. Uanset om det er Færøerne, Christiansø eller Bornholm, så betyder det natursansning og farvesang, hvor både det intime og det storladne berøres.
- Ole Nørlyng, Berlingske Tidende
Rytme og farveklang
Hanne Mailand er en fin kolorist, der i lysfyldte, mere eller mindre abstrakte billeder gengiver indtryk fra naturen. Motiverne fastholdes som kompositoriske pointer – men bedst er Hanne Mailand dels i sine små oliekridttegninger, og dels når hun er mest abstrakt, og hun formår at skabe selvstændige universer af rytme og følsom farveklang, så billedet frem for at illustrere bliver en verden i sig selv.
- Torben Weirup, Berlingske Tidende
Organisk og koloristisk nærkontakt
Som det smukke landskab på Bornholm, sådan er Hanne Mailands værker også: I organisk og koloristisk nærkontakt med alt, der er spirende og følsomt vibrerende i naturen, uden at de af den grund er direkte naturalistiske.
- P M. Hornung, Politiken
Det naturlyriske
Hanne Mailands værker fødes som små stramme helheder, uden at hun på noget tidspunkt giver slip på naturens æstetiske mangfoldighed. Titlerne fortæller beskueren, at denne kunstner holder af de ydmyge motiver. Man føres nænsomt, men bestemt, helt ind i kornet, eller helt tæt på et stykke klippevæg eller hen foran en glødende "plet" på en "oktoberstamme". Kompositionen breder sig nærmest som et væveri eller et spil af tegn over overfladen. Naturen opleves tæt og intimt. Man kan fortabe sig i denne uendelige microverden, der opstår af prikker og streger og mønstre. Horisonten sidder højtoppe og understreger derved frøperspektivets uendelighed. Måske er forklaringen, at Hanne Mailand, i stedet for som mange abstrakte "realister" at gå fra det genkendelige motiv til abstraktionen, ofte vælger at bruge det nonfigurative som "byggesten", når hun genskaber et stykke natur. Virkeligheden er for det meste oversat til abstraktion, ligesom det abstrakte mønster rummer genkendelige elementer. Lugtesansen fanger duft af muld og korn. Penselstrøgenes og kridtes stoflighed gør fladen levende. Hanne Mailand er en betydelig repræsentant for den naturlyriske tendens i nyere dansk tradition og længere bagud til Cezannes analytiske studier af naturens "arkitektur" og de senere generationer af poetiske realister, som dansk kunst stadig er så rig på.
- Finn Hermann, Arbejderen 2010
Soloudstilling Bornholms Kunstmuseum 2015.
"Natursansning og Farvesang"
Lige siden Hanne Mailand efter endt akademiuddannelse i 1971 flyttede til Bornholm, har betragtere af hendes værker noteret det spænd, der er mellem de oftest heftige og koloristiske malerier og de mere nedtonede, men derfor ikke mindre helstøbte, oliekridttegninger. Mens maleriet i årene efter akademitiden har indskrevet sig i en tradition, hvor Pierre Bonnard og Harald Leth har været umiddelbare forudsætninger, har oliekridttegningerne levet deres eget stringente liv.
Allerede i 1976 noterede Helge Ernst sig forskellene og bemærkede hvordan "farvekridt-tegningerne, der uden at være efterligninger, peger tilbage til de oprindelige bornholmermalere". Og måske peger de endda længere tilbage. Til Paul Cezannes arbejde med den udviklende gentagelse af skildringer af Mont Sainte-Victoire og til Claude Monets næste maniske udforskning af høstakken eller af domkirken i Rouen. Ganske vist er der ikke samme monomani i Hanne Mailands motivverden, men indholdsmæssigt forekommer det med samme afsæt.
Som Olaf Rude formulerede det: "Det er kun i følsomheden for materialet, kunstnerens talent består." Mens Hanne Mailands maleri gennem det seneste årti har udviklet sig stadigt mere heftigt og ekspressivt, måske genfindende horisonten fra ungdommens sommerophold på Kokoschkas skole i Salzburg kombineret med alderens erfaring og mod, og hvor hun i modsætning til bornholmer-traditionen næsten demonstrativt arbejder vertikalt i sine kompositioner, har hun i sine tegninger fastholdt den umiddelbare impressionistiske lethed. Oliekridttegninger, der ofte er udført i serier, har på den ene side skitsens flygtige karakter, samtidig med at de kompositorisk er ekstremt præcise, næsten som et partitur, hvilket også bringer slægtskabet til Weie i erindring. Ligesom hos Weie udgør musikken et afgørende afsæt for Hanne Mailand – "Ved simpelthen at sidestille Farven med Tonen. Ved simpelthen at udnytte Farvens mystiske Evne til ligesom Tonen at vække Sindets Stemning ved sin rent fysiske Paavirkning" (E.W. i "Poesi og Kultur").
Den fornemme sammensmeltning mellem den konsekvente, strukturerede komposition og farvens vibrerende lysvirkning er fælles for de to, men mens Weie fortrinsvis arbejdede i mol, forekommer Hanne Mailands farvekridttegninger mere stemt i dur. Hanne Mailand har selv været opmærksom på de forskellige udtryk mellem maleri og tegning, men har stædigt fastholdt, at de forskellige medier har krævet hver sin tilgang og har undslået sig den måske letkøbte popularitet, der ville ligge i at omsætte de små poetiske notater til det store lærred.
Trods den naturlige indgang gennem det bornholmske landskab og særlige lys, har Hanne Mailand med stor forkærlighed også opsøgt sydligere himmelstrøg, hvor hun har fundet inspiration og varme til sine værker. Allerede i 1986 havde hun sit første ophold i Skandinavisk Forening i Rom og siden fulgte flere ophold på San Cataldo, som stipendiat i 2001 og igen i Rom i 2005. Takket være en bevilling fra Brd. E.,S.og A. Larsens Legat et ophold i Toscana i 2009, hvor farvekridttegningen igen blev dyrket flittigt og indholdsmæssigt nu udvidet med charmerende øjebliksbilleder, hvor hun naturligt og legende har inddraget kompositionsmæssige elementer fra de klassiske mestre og overført dem til et nutidigt nordisk billedsprog.
Med Soloudstillingen "Natursansning og Farvesang" på Bornholms Kunstmuseum i 2015 ønskede Museet at gøre status på et næsten livslangt virke. Hanne Mailand kvitterede med en smuk og poetisk udstilling, der dokumenterede hendes velfortjente position i dansk kunst.
- Lars Kærulf Møller, Museumsdirektør, Bornholms Kunstmuseum.
Kig rundt i udstillingen her.
|
|
